Choose Market

Aqua Forum - Horsens

I forbindelse med Forum Horsens’ pågående udvidelse af de eksisterende svømmefaciliteter i badelandet Aqua Forum, har Aqua-Teknik igen æren af at være projektets udvalgte totalentreprenør for al vandbehandling – ligesom vi var det tilbage i 2004, hvor Aqua Forum Horsens blev etableret.

Projektets omfang


Visualisering: GPP Arkitekter

Projektet omfatter opførelse af et nyt 50 meter Svømmebassin og et Varmtvandsbassin, der begge placeres mellem det nye Kampsport Center og den eksisterende svømmehal. 
50 meter bassinet rummer 8 baner af 2,5 x 50 meter, der ved hjælp af en ’Bulkhead’ (flytbar bro) kan opdeles i 25 meter baner.

Varmtvandsbassinet udføres med særlig tanke på kørestolsbrugere, hvorfor bassinet etableres med en integreret automatisk lift, der sikkert og nemt får gangbesværede badegæster ned i og op af bassinet. 


Visualisering: RUM

Projektering og udførelse
Som totalentreprenør for projektets vandbehandlingsdel, omfatter
Aqua-Tekniks arbejde alt lige fra udarbejdelse af tegningsmateriale, projektering, levering og installation, samt indkøring af de nye, komplette vandbehandlingsanlæg.


Visualisering: RUM 

Nye bassiner – Ny vandbehandlingsteknologi
Spritnye og topmoderne svømmefaciliteter fortjener naturligvis også den nyeste og bedste teknologi inden for vandbehandling. Derfor bliver de nye vandbehandlingsanlæg udstyret med innovative og fuldautomatiske Defender Filtre, som desuden, blandt mange andre fordele, er både pladsbesparende, energibesparende og miljøvenlige.

Projektet var oprindeligt udskrevet med sandfiltre, men efter at bygherre havde fået en grundig introduktion af Defender Filteret og alle fordelene forbundet med at vælge denne form for vandbehandlingsmetode, stod det beslutningstagerne helt klart, at Defender Filtre var den mest fremtidssikre løsning for de nye bassiner i Aqua Forum - I særdeleshed grundet det store fokus, der fra projektets opstartsfase, har været på miljø- og energimæssige forhold.

Velkendte rammer
Tilbage i 2004, hvor Forum Horsens’ eksisterende badeland blev etableret, var Aqua-Teknik også dengang udpeget vandbehandlingsentreprenør, hvor vi udførte komplette vandbehandlingsanlæg til samtlige bassiner, samt leverede og installerede bassinudstyr i alle afskygninger.

Bassiner i det eksisterende badeland:

Indvielsen af de nye faciliteter i Forum Horsens forventes at finde sted medio 2023.